Sun in Dale
I september 2005 tilbragte jeg nogle uger på Nordisk Kunstnarsenter Dalsåsen i Norge sammen med billedkunstner Klavs Weiss, der havde en 4 måneders residence på stedet. Fra dejlig sensommer i Danmark med sol og 25 graders varme kom vi op til 15 grader og regn i Dale. Da vi landede i den lille Bringeland Lufthavn bemærkede vi, at de her havde et skydække i ikke mindre end tre lag! Den vestlige del af Norge er berømt for sin store nedbørsmængde, og denne september kom der virkelig rekordagtigt store mængder regn. Efter et par uger på det i øvrigt pragtfulde sted var vi trætte af regn og begejstrede for ethvert sjældent solstrejf. En meget regnfuld morgen over kaffen kom vi igen til at snakke om de tre lag skyer og om, at det jo ikke var så mærkeligt, at vi så solen så sjældent. Det krævede nemlig, at der var hul i alle tre lag skyer på det samme sted og det samme tidspunkt! Denne snak udviklede sig snart til ”Sun in Dale”, bestående af en træskammel med en stor grøn, rund frottépude, hvorpå et lille træhus er placeret. Ovenover hænger tre skylag i polystyren og øverst en lampe med en meget centreret belysning. En vifte i rummet holder skyerne i konstant, langsom bevægelse. Idéen er jo simpel, men da den var udstillet i et udstillingsvindue midt i Dale by i december, hvor dagene er allerkortest, havde den en næsten hypnotisk virkning – mange følte, at de lige måtte se lyset ramme det lille hus, før de kunne gå videre!